Mennesker har en lang historie med at bruge trælim. Klæbestoffabrikker blev etableret i Europa og USA i løbet af det 17. og 18. århundrede; i begyndelsen af det 19. århundrede var kommercielle kaseinprodukter dukket op i Europa, hvilket markerede den voksende sofistikering af kommerciel klæbemiddelproduktion. Syntetiske harpikser kom ind i klæbemiddelsektoren i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.
I 1930'erne begyndte træindustrien at bruge phenol-formaldehyd og urinstof-formaldehyd harpiksklæbemidler. Dette skift medførte dybtgående ændringer i fremstillingsprocesserne og det strukturelle design af træprodukter og fremmede efterfølgende udviklingen af den konstruerede træindustri-især spånpladesektoren. Siden 1970'erne har syntetiske harpikslime tegnet sig for over 80% af den globale klæbemiddelproduktion, hvor trælim har spillet en særlig vigtig rolle. I 1970'erne udgjorde klæbemidler til træbearbejdning 75 % af Japans samlede klæbemiddelproduktion, mens urinstof-formaldehyd og phenol-formaldehydharpikser anvendt i den amerikanske træindustri i 1978 tegnede sig for 37 % af den samlede termohærdende harpiksproduktion.
